Denne ret står som et fyrtårn for mig.
Jeg tror, at jeg her lærte om pølser, flæsk og grisehaler som en naturligt ting, når du spiser kød. Måske var det bare en billig ret i en arbejderfamilie med en hjemmegående husmor?
Jeg var i hvert fald altid klar, hvis min mormor og morfar ringede og inviterede mig på gule ærter. Jeg har kun lavet den få gange selv og har nærmest ikke set den hele mit voksenliv, men minder og kvalitet hænger ulasteligt sammen med gule ærter for mig.
Og husk nu flækærter og ikke det der pulver, man kan købe…